Foto: Pia Hansen

Alternativ behandling med markante resultater

Med store ambitioner, passion for faget og høj professionalisme i behandlingen tager akupunktørklinikken Godthjælp varmt imod sine patienter. Det sker lige i centrum af København. I lækre lyse lokaler med højt til loftet, god kunst på væggene og en imødekommende og dedikeret medarbejderstab.

Af: Michael Winther

Godthjælp Klinik og Kurser er en seriøs alternativ behandler. De har fokus på akupunktur, hvor især auriculoterapi, altså øreakupunktur, spiller en helt særlig hovedrolle. Men behandlingsmulighederne omfatter også posturologi, zoneterapi, cupping og thai yoga massage. Klinikken, der har eksisteret siden 2004, tæller i dag tre veluddannede behandlere, der har hentet sin viden og uddannelse i både Danmark og udlandet. Der er tale om en holistisk tilgang til behandlingerne og til patienterne, og derfor en tilgang, som stiller skarpt på årsagssammenhængene til sygdomsproblemet fremfor et kvikfix med symptombehandling.

Holistisk behandling

Hver af de tre terapeuter anvender deres specifikke viden og særlige forståelse for kroppens anatomi og fysiologi i de behandlingsforløb, der sættes i gang med patienterne. Og som oftest er der tale om kombinerede behandlingsforløb, der udover akupunktur kan rumme urter, posturologi og traditionel kinesisk medicin.

- Vi er en klinik med højt til loftet, og med store ambitioner på patienternes vegne. Vi er nysgerrige, vi er seriøse, og vi er åbne og lyttende. Derfor følger vi også udviklingen på det alternative behandlingsfelt meget tæt. Det har netop resulteret i, at vi nu også tilbyder håranalyse i vores klinik. I en håranalyse kan vi udrede, om vores patienter mangler mineraler, vitaminer, aminosyrer eller fedtsyrer, men hårtesten er også særdeles velegnet til at give en status på immunforsvarets aktuelle forfatning samt den generelle sundhedstilstand, fortæller Rikke Godthjælp, der er indehaver og grundlægger af Godthjælp Klinik og Kurser.

Godt til meget

Klinikindehaver og akupunktør Rikke Godthjælp, står også bag uddannelsen i Auriculoterapi og Posturologi, som udbydes i både København og Aarhus.
Foto: Vibe Maria Dahl Andersen

Godthjælp Klinik og Kurser er godkendt og registreret af Styrelsen for Patientsikkerhed som RAB-behandler - Registreret Alternativ Behandler. RAB-registreringen er patienternes garanti for, at behandlerne opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav samt opfylder de etiske og behandlingsmæssige krav til god klinisk praksis.

Godthjælp Klinik og Kurser tilbyder en bred vifte af behandlinger og behandlingsformer relateret til kroppens behov og aktuelle sundhedstilstand. Der er tale om både de store og små ting, og der er tale om både akut behandling og profylaktisk forebyggelse.

Grundlæggende er akupunktur velegnet til at afhjælpe en række sygdomme og skavanker. Det gælder alt fra kronisk stress, piskesmæld og hjernerystelser over ømme skuldre, åndenød og synsforstyrrelser til fordøjelsesproblemer, hjertebanken og ømhed i kæber og kæbeled.

- Akupunktur er jo en meget gammel og veldokumenterer behandlingsform, som egner sig fortrinligt til at behandle mange forskellige typer og udgaver af ubehag og dysfunktion i kroppen. Der er rigtig mange mennesker, vi kan hjælpe med vores akupunkturbehandlinger. Enten så de bliver raske, eller som minimum får en mere tålelig hverdag. Det gælder fx mennesker i cancerbehandling, folk med mave-tarm problemer eller som har mistet humøret. Men akupunktur kan også afhjælpe barnløshed. Der er faktisk ingen grænser, og i hvert enkelt tilfælde lægger vi en behandlingsplan i samarbejde med patienten. Nogle sygdomsforløb kræver blot to til tre behandlinger, andre fire til fem mens øjenlidelsen AMD, der skyldes inflammation under synsnerven, kræver 10 til 15 behandlinger. Men det positive er, at den kan bedres med akupunktur, forklarer Rikke Godthjælp.

Uddannelse og kurser

Det store engagement i patienternes velvære, og ambitionen om at brede alternativ behandling længere ud, kommer også til udtryk gennem den uddannelses- og kursusvirksomhed, som Godthjælp Klinik og Kurser løbende udbyder. Det sker primært for andre alternative behandlere og personale fra sundhedsvæsnet, som bl.a. omfatter sygeplejersker, sosuassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordmødre og massører.

- Siden 2010 har vi udbudt kurser i henholdsvis auriculoterapi og posturologi, som er videnskaben om kropsholdning kombineret med neurofysiologi. Og for to år siden startede vi så den fulde uddannelse, hvor man har mulighed for at gå til eksamen, hvis man forinden har haft 300 timers undervisning i anatomi, fysiologi og sygdomslære. Uddannelsen, der modulopbygget og derfor fleksibel, kan tages sideløbende med andet arbejde eller anden uddannelse. Ambitionen med uddannelsen er høje, og derfor forventer vi, at det høje faglige niveau på sigt udløser en RAB-godkendelse, siger Rikke Godthjælp.

Auriculoterapi og Posturologi

Uddannelsen i Auriculoterapi og Posturologi udbydes både i København og Aarhus. Næste hold på uddannelsen starter i Aarhus i januar 2018 og i København i februar. Uddannelsen afsluttes i dag med en skriftlig eksamen, men i den nærmeste fremtid, vil der også blive afholdt en mundtlig eksamen med ekstern censur i forbindelse med uddannelsens afslutning.

Der er informationsmøde om uddannelsen torsdag den 4. januar kl. 17 - 18 hos Godthjælp Klinik og Kurser i Rosenborggade 2, 1130 København K.