Her er hjemmelavet remoulade med fermenterede grøntsager. Der er mange fordele: Indeholder gavnlige bakterier, indeholder IKKE konserveringsmidler, smager meget bedre end det du kan købe og det er meget nemt at lave. Se opskrifter på www.bactibalance.dk. Her findes 15 gode råd om fermentering.

Bakterierne er vores bedste venner

For omkring 150 år siden dokumenterede Louis Pasteur for første gang forekomsten af ”mikrober”. Fra den dag har vi i alle mulige sammenhænge fokuseret på at dræbe så mange af disse mikrober som muligt.

Af: Læge Jimmie Kert

Det var væsentlig viden dengang og er stadig en essentiel del af sygdomsforebyggelse. Hans metode kaldes pasteurisering, som er eliminering af bakterier ved opvarmning over en periode. Ukritisk eliminering af bakterier overalt – i vores krop, i vores omgivelser, i vores fødevarer - har siden taget overhånd og det betaler vi en meget dyr pris for i dag.

En anden meget stor medicinsk landvinding fandt sted for 15 år siden, da det humane GENOM blev endelig kortlagt. Genomet er vores samlede DNA, som udover at være vores arvemateriale indeholder ”arbejdstegningerne” til produktionen af alle vores proteiner i kroppen og dermed alle signalstoffer, i realiteten er det kontrollen over vores immunsystem. Med kortlægningen af genomet mente lægevidenskaben, at snart var alle udfordringer løst, men så nemt var det ikke.

I disse år er man kommet videre og forskerne er ved at færdiggøre kortlægningen af MIKROBIOMET for forskellige etniske befolkningsgrupper. Mikrobiomet er det samlede fremmede DNA materiale vi mennesker har i kroppen, dvs. alt det, som indeholdes af de mikroorganismer, der bor i vores krop. Deres DNA indeholder mikroorganismernes arvemateriale, og derved også de ”arbejdstegninger” til deres proteinproduktion. Det viser sig, at der er 50 gange mere fremmed DNA i vores krop end vores eget, så vi er faktisk ”våbenmæssigt” i mindretal. Lad os sige bakterierne, selv om der også er svampe imellem, producerer og afgiver hele tiden proteiner. Heldigvis for os, er de fleste gavnlige for den menneskelige organisme.

Nogle gange er de det dog ikke, og så bliver vi syge. Det kan være toksiner, der giver diarré, stivkrampe eller ”pølseforgiftning”, eller meget andet.

Vores immunsystem og dermed vores helbred er dybt afhængigt af vores fremmede bakterier. Så lad os se på disse bakterier.

Det er indtil for nyligt den negative udlægning af bakterier, som har præget vores sygdomsopfattelse. Virkeligheden ser anderledes ud, for vi er dybt afhængige af de små encellede væsener. Ja, vi ville ikke kunne overleve uden dem. Bakterierne lever i en symbiose med vores krop og sikrer, at vores immunsystem fungerer. Nogle gange går det galt og vi overreagerer på dem, men generelt fungerer det. Det væsentlige er, at der ligger en biofilm af flere lag bakterier på alle vores fugtige legemsoverflader, og der er immunceller – hvide blodlegemer – blot en til to cellelag væk på den anden side – på vores side af grænsen. Der er en konstant udveksling af information via signalstoffer mellem vores celler og vores bakterier.

Vi ved nu, at en ubalance mellem vores bakterieflora kan forårsage alle mulige sygdomme, ja rent faktisk mere eller mindre alle kroniske sygdomme, lige fra eksemer, tarmlidelser, autoimmune sygdomme og de degenerative såsom Alzheimers til klassiske ”funktionelle” som depression. Vi kender for disse sygdomme den fundamentale årsag, men ikke selve sygdomsudviklingen.

Der er op til ca. 1.500 forskellige bakteriestammer i tarmsystemet, fordelt over 8-9 meter tarm, mens der i mundhulen er op til 700 forskellige stammer fordelt over mindre end 20 cm vævsoverflade. Biodiversiteten pr. areal er altså omkring 25 gange højere i mundhulen, end i tarmen. Samtidig er de blivende tænder også den eneste del af vores krops overflade, der ikke konstant udskiftes. Det giver selvfølgelige nogle helt unikke nicheforhold for udvikling af biofilm. Det er netop grænsefladerne mellem de hårde og de bløde overflader, der udgør et særligt problem. Desuden er det af stor betydning, at mundhulen er indgangsporten for alle næringsstoffer til kroppen og bakterierne, og derfor et vigtigt led i den komplicerede sammenhæng, der er mellem det fremmede DNA og vores immunsystem.

Symbiosen med bakterierne

Alle andre dyr lever også i symbiose med mikroorganismer. Hvis vi bare kigger på vores del af dyreriget, så har bakterier over de sidste 65-70 millioner år, hvor pattedyrene har udviklet sig, fundet favoritpartnere. Nogle lever i symbiose med typiske rovdyr, nogle med planteædere, og altså andre med altædende pattedyr som vi mennesker. Dyr og urmennesker har dagligt indtaget store mængder bakterier i naturen med fødeindtagelsen. I de sidste 10.000 år, hvor mennesket har perfektioneret landbrug og ikke længere været afhængig af jagt og samling, har vi udviklet metoder for konservering af fødevarer, hvor der var bakterier dagligt i vores mad. Alle folkeslag har anvendt former for fermentering. I vores del af verden kan som eksempler nævnes mælkeprodukter, ost, kød og fiskekonservering, grøntsag- og frugtkonservering, øl, cider og meget andet. Alle har indeholdt aktive fermenteringsbakterier af forskellige typer.

Dertil kommer, at de rå friske grøntsager og frugter på overfladen indeholdt naturlige bakterier. Det gør de stadigvæk, hvis de er usprøjtede.

Faktorer, der påvirker vores bakteriebalance

Ja, der er mange: Genetiske forhold, sygdomme, medicinindtag, hormonelle faktorer, livsstil, kosten med næringsstoffer, kost med sukker, og så altså kost med kemikalier. I denne artikel sætter vi fokus på kemikaliernes påvirkning.

Læs om de øvrige faktorer enten i vores bog ”Sund med Dine Gode Bakterier”, eller følg os på bloggen ”Bactibalance.dk”.

Status med vores fødevarer

Bogen ”Sund med dine gode bakterier” fortæller i et let forståeligt sprog om bakteriernes påvirkning på vores helbred og hvorfor det er gået galt med vores bakteriebalance. Det vigtigste er dog, at du får nogle konkrete anvisninger til, hvordan du kan styrke dit helbred. Desuden giver bogen en god grundviden om vores ernæringsbehov, så du bliver klædt på til at forholde dig til de forskellige kure der hele tiden kommer frem i medierne.

Vejledende udsalgspris 279 kr. Kan købes hos boghandlere, eller på nettet. På www.cmsdentalshop.dk sendes den fragtfrit.

Først og fremmest: Alt hvad vi køber af grønt, som ikke er økologisk, er sprøjtet, så vi ved ikke, hvad de indeholder af bakterier på overfladen. Rent faktisk ved ingen det, for det forbigås desværre i økologidebatten. Det er i virkeligheden ikke kun et spørgsmål, om der er sprøjtemiddelrester i det grønne, men også om der rent faktisk er en ”mikrobiologisk næring” i dem.

Stort set alt, hvad vi køber som forarbejdede fødevarer, indeholder til gengæld kemikalier såsom farvestoffer, smagsforstærkere, overfladebehandlingsmidler - og ikke mindst konserveringsmidler. Formålet med at tilsætte konserveringsmidler er at dræbe mikroorganismer i fødevaren.

Fødevareindustrien vil sige, at det er for at gøre fødevarerne mere sikre, at de anvender konserveringsmidler!

Det er dog ikke hele sandheden, da man nemt kan producere de varer, vi normalt spiser, som forarbejdede, uden brug af kemikalier. Det er dyrere at fremstille, og det vigtigste er, at fødevarerne har kortere holdbarhed.

Da industrien startede med at bruge alle disse tilsætningsstoffer, vurderede man ”farligheden” af disse udelukkende efter, om de har en direkte skadelig virkning på kroppen. I dag ved vi, at det slet ikke er tilstrækkeligt. Vi bør også vurdere deres påvirkning på vores små encellede samboende, bakterierne.

Vi kender heller ikke langtidseffekten af årelang indtagelse af kemikalier på vores bakteriebalance. Er den rent faktisk negativ, kan det påvirke vores helbred.

Tænk på din livsstil

  • Undgå så vidt muligt kemikalier i mad og omgivelser.
  • Undgå så vidt muligt sukker, du får rigeligt uanset hvad vi indtager.
  • Spis kost med den rigtige sammensætning herunder fibre, som virker præbiotisk.
  • Spis kost, der indeholder gavnlige bakterier hver dag. Yoghurt er ikke tilstrækkeligt. Du har brug for en variation af gavnlige bakterier.
  • Hvis du vil i gang med at tilføje flere gavnlige bakterier til din kost, så overvej et eller flere probiotiske supplementer i en periode, indtil du har fået de fermenterede produkter ind i din hverdag.
  • Tænk på din livsstil i øvrigt. Bakterierne kan ikke klare kampen alene.