Siden 2013 er fermenteret ekstrakt fra den kraftige rødkløver blevet solgt som et unikt produkt, der kan hjælpe med at bevare en rolig og mere behagelig overgangsalder for kvinder.

Dansk Forskning viser: Fermenteret Rødkløverekstrakt mindsker hedestigninger og stopper udviklingen af knogleskørhed

På det økologiske landbrug Herrens Mark på Fyn produceres et unikt og prisvindende produkt, der har forskningsevidens for at hjælpe kvinder i overgangsalderen og modvirker udviklingen af knogleskørhed.

Af: Kenneth Rolighed/pa-magasiner@brandmovers.dk Foto: PR

Færre hedestigninger og mindsket risiko for knogleskørhed. Det er den dokumenterede effekt ved indtagelse af rødkløverekstrakt fra Herrens Mark, et økologisk landbrug på Vestfyn tæt ved Lillebælt.

Gennem de seneste år har Herrens Mark arbejdet med og forsket i udvikling af fermenterede urteekstrakter – og det seneste nye produkt er rødkløverekstraktet, som består af pressesaften fra rødkløverens blade og blomster.

“Den afhjælper symptomer forbundet med overgangsalderen som eksempelvis hedeture, svedtendens og rastløshed,” forklarer salgschef Henrik Mohr Jensen om ekstraktet, der er kendt for blandt andet at lindre menopause-problemer, modvirke tørre slimhinder, fremme fordøjelsen og virke blodrensende og afgiftende.

Klare resultater i to patientforsøg

I to store patientforsøg fra Aarhus Universitetshospital har to forskere fundet ud af, at fermenteret rødkløverekstraktet fra Herrens Mark sikrer færre hedestigninger og en mindsket risiko for osteoporose – også kendt som knogleskørhed.

Det var rødkløverens høje indhold af planteøstrogener, der vækkede forskernes interesse. Derfor gik de i gang med forsøg med 60 kvinder, der alle havde kraftige overgangsaldergener. I en periode på tre måneder fik 31 kvinder ekstraktet, mens 29 fik et placebostof (snydstof). Undervejs blev kvindernes svedsekretion målt, ligesom der blev foretaget en scanning af rygsøjle og hofteskål. Resultaterne var tydelige: Den behandlede gruppe havde en gennemsnitlig reduktion af svedmængden med 40 procent og 23 procent i antal hedestigninger.

“Faktisk gik der ikke mere end tre-fire uger, før jeg kunne mærke en forskel. Jeg sov bedre, jeg havde færre hedeture, og jeg havde mere energi. Jeg blev mig selv igen,” siger sygeplejerske og massør Lene Møller, der deltog i forsøget. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift: PLOS one

Men ikke nok med det, scanningen af rygsøjle og hofteskål i den behandlede gruppe havde også bevaret deres knogledensitet intakt i rygsøjlen mod et naturligt fald i placebogruppen på 1,5 % i de tre måneder forsøget varede. Sidstnævnte førte helt naturligt til et studie af mælkesyregæret rødkløverekstrakts virkning på knogleskørhed.

I det nye patientforsøg, havde alle kvinderne osteoponi (forstadiet til osteoporose). Denne gang fik patienterne det fermenterede rødkløverekstrakt i et år. Igen med en behandlet gruppe og en der fik placebobehandling.

Den ubehandlede havde en naturligt tab af knoglemasse på 3%. Hvorimod der skete en markant opbremsning af afkalkningen i den behandlede gruppe, så der stort set ikke var tale om et tab af knoglemasse. Med andre ord stopper det fermenterede rødkløveren udviklingen af osteoporose “Kvinder mister enormt meget knoglemasse i perioden omkring overgangsalderen. Det er mellem 4-6 procent om året, mens det “kun” er mellem 1-3 procent senere i livet.

Derfor anbefaler jeg at tage ekstraktet allerede omkring overgangsalderen, for jo mere de har at tage af senere i livet, desto bedre,” siger Per Bendix Jeppesen.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift: The American Journal of Clinical Nutrition.

Mælkesyregæringen er afgørende for effekten

Sammenhængen mellem knogleskørhed og indtagelse af planteøstrogener blev også påvist ved en stor Meta-analyse foretaget af Linmeng Hu på Aarhus Universitetshospital. Resultatet var klart det er kun i de patientforsøg, hvor planteøstrogenerne var fermenteret, at de havde en bevarende effekt på knoglerne.

Årsager er at mælkesyrebakterierne omdanner planteøstrogenerne til en let optagelig form, der kan optages direkte i blodbanen.

Et unikt produkt

Siden 2013 er det fermenterede rødkløver blevet solgt som et unikt produkt, der kan hjælpe med at bevare en rolig og mere behagelig overgangsalder for kvinder. Ekstrakterne fermenteres med mælkesyrebakterier i rustfrie ståltanke, og når de er klar til salg, pakkes de i eget pakkeri.

“Vi har altså hele produktionen fra jord til færdigt produkt,” siger salgschef Henrik Mohr Jensen, som er bror til Michael Mohr Jensen, der driver Herrens Mark og har 30 års erfaring som økologisk avler. Han tilføjer:

“Er du på herrens mark, så kom til os. Det er erfaringen fra vores kunder, at effekten mærkes i løbet af to-tre uger. Ambitionen er i de kommende år at få de danske produkter ud i flere europæiske lande,” forklarer han om ekstraktet, der blev kåret til Årets Helsekostprodukt i 2014.

Fra Herrens Mark anbefaler man ved menopause-problemer en daglig dosering på 120 ml per dag over to daglige indtag i to-tre uger – eller til man mærker effekten. Herefter nedsættes dosis til 60 ml per dag.

Den daglige dosis i patientforsøget til knoglebevarelse var 100 ml per dag fordelt over to daglige indtag. Sammen med ekstraktet skal man naturligvis indtage calcium, d-vitamin og magnesium, som det er anbefalet i behandling af osteoporose.